Solbriller

Solbrilleglas er ikke bare solbrilleglas. Alle vores solbriller har UV-beskyttelse, men der er mange andre forskelle, og vi kan vejlede dig i, hvilket solbrilleglas der vil være det optimale for dig og din situation. Hvis du bruger briller med styrke, kan du få samme styrke til dine solbriller, også hvis du bruger briller med flerstyrkeglas.

SOLBRILLER MED UV-BESKYTTELSE
Som grundregel er alle farvede brilleglas, som sælges hos NYT SYN Thisted, CE-certificerede, og har dermed UV-beskyttelse. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din nuværende solbriller giver beskyttelse mod UV-stråler, kan vi hjælpe dig med at måle dem og teste brilleglassenes kvalitet.

SOLBRILLER TIL SPORT OG FRITID
Uanset hvilken sport eller fritidsaktivitet du dyrker, kan du få solbriller, der er udstyret med et særligt solbrilleglas. Der findes for eksempel specielle glas til golf, skiløb, motorcyklister og fotografer. Din optiker kan vejlede dig i hvilket glas, der er optimalt til netop dig og din fritidsaktivitet.

FARVEDE GLAS
Hos NYT SYN Thisted har vi et bredt udvalg af farveprøver i forskellige nuancer. Du kan prøve dem for at teste de forskellige farver. Ikke alle farver giver dog tilstrækkelig beskyttelse mod solen og vigtigst af alt mod UV-stråler. Glas, som reducerer lyset med 30 pct., giver 100 pct. beskyttelse mod UV-stråler.

ANTIREFLEKSBEHANDLING
I solbriller kan det være en rigtig god idé med antirefleksbehandling. Helt op til 30 pct. af den UV-stråling, der rammer øjet, kommer nemlig fra siden eller reflekteres fra brilleglassets bagside, såfremt solbrillen ikke har antirefleksbehandling.

HÆRDNING
Med hærdning bearbejdes glassene, så overfladen bliver mere modstandsdygtig over for brud og ridser.